Det er ikke fordi jeg kommer til at købe Hyundai i40, men det er en bil som der interesserer mig meget, da den er nyskabende på markedet. Nej, det er ikke fordi den har teknologi som ingen anden, men det er Hyundai heller ikke kendt for.
Det helt specielle er at Hyundai i40 bliver konkurrent til biler i højere prisklasser, hvilket dog er kendetegnet for Hyundai. Men når jeg kigger på udstyrspakkerne, så ser det ud til at man får ekstremt meget for sine penge, hvor blandt andet navigation og bak-kamera er inkl., hvilket man ikke finder mange andre steder.
Prisen på Hyundai i40 har jeg læst et sted, hvilket jeg mener var på bilmagasinet Bilsektionen.dk. Så vidt jeg husker starter den fra lige under 300.000 kr., hvilket gør den til et glimrende alternativ i forhold til VW Passat og Ford Mondeo. Disse biler er som du sikkert ved firmabiler, og derfor er det et stort segment som det ser ud til Hyundai vil indtage. Faktisk har flere journalister allerede prøvet den kommende i40’er, men den bliver først introduceret i Danmark om over 35 dage så vidt jeg husker.
Det bliver sjovt at læse tests og se videoer af den, når den kommer til det danske marked. Det er specielt den mellem og store udstyrsmodel som bliver populær tror jeg, da man får så forfærdelig meget for sine penge i forhold til andre.
Som jeg skrev i starten vil jeg ikke købe Hyundai i40, men jeg synes det bliver en bil, hvor man får meget for sine penge, og jeg tror den får en god plads i firmaklassen. Hvis jeg havde brug for en sælgerbil, så ville den da stå meget højt på listen.
Hvis du allerede har en Hyundai, så vil jeg gerne høre din erfaring med kvalitet.